Julen har bragt velsignet bud.
Dette er en julesalme skrevet av den danske høyskolelæreren og salmedikteren Bernhard Severin Ingemann i 1839. Vi finner den i Dansk Salmebog som nummer 119 med 3 strofer. Melodien er ved C.E.F. Weyse fra 1841.
Vi sitererer strofe en:
Julen har bragt velsignet bud,
nu glædes gamle og unge.
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste;
det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.
Salmen har en historie. «Julesalmen ble skrevet til prestefamilien Fenger i Lynge prestegard syd for Sorø, hvor Ingemann selv bodde», leser vi på Wikipedia. Den var neppe opprinnelig tenkt som en julesalme til gudstjenesten i kirken. Vi får mer en beskrivelse av hvordan barna i prestegården opplevde julen og juleevangeliet. Andre hevder salmen er en sang til juletreet.
Vi siterer strofe to:
Glæden er jordens gæst i dag
med Himmel-kongen, den lille.
Du fattige spurv, flyv ned fra tag
med duen til julegilde!
Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden:
I dag blev vor kære frelser fød
og Paradis-vejen funden.
Salmen kan nok synges ved gang rundt juletreet. Men den ville nok ikke fungert slik hos oss. Vi har allerede julesanger som er godt innsunget. Både «Glade jul’ og «Deilig er jorden» holder Ingemann levende hos oss. Men I Danmark ble salmen tatt inn i salmeboken ennå mens Ingemann levde. Og salmen har helt klart kvaliteter som står seg: «I dag blev vor kære frelser fød og Paradis-vejen funden.» Det er Jesus som er julens budskap og innhold. Og det er Jesusbarnet som ble født inn i våre kår. Jesus er nøkkelen inn til Guds rike. Julegleden har vi i Jesus selv. Da kan vi også få ønske hverandre en riktig god jul.
Vi siterer strofe tre:
Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge.
Den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer;
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger.
Kilder:
Dansk Salmebog
Ingemann på Wikipedia